Internal Sales Coordinator
Viby J, DK
Internal Sales Coordinator til det tysktalende marked
Motiveres du af afvekslende opgaver, hvor du med den rette indsats gør en forskel i en hverdag, og hvor engagementet er i højsædet? Så kig med her – måske er du den, vi leder efter…
FANTASTISK SERVICE OG HØJ DATADISCIPLIN
Vores forretning i Tyskland ”bugner” og for at kunne følge med, udvider vi vores salgsbackup mod det tysktalende marked.
Din base bliver på hovedkontoret i Viby, hvor du som bindeled mellem kunder, samarbejdspartnere og kollegaer får en afgørende rolle i at sikre det smidige samarbejde. Det er dermed dig, der:
- har den daglige kontakt med kunderne (fx tømrermestre, byggemarkeder og installatører) via telefon og mail på både dansk og tysk.
- udarbejder tilbud og følger op på disse i samarbejde med den salgsansvarlige.
- sikrer professionel ordrehåndtering – fra modtagelse til levering hos kunden.
- løbende sikrer, at ERP- og CRM-systemer er opdaterede med korrekte data.
Du bliver en vigtig spiller i en international koncern, hvor du har muligheden for at bidrage aktivt til effektivisering, standardisering og optimering af de administrative processer og interne forretningsgange.
TYSKTALENDE, DETALJEORIENTERET OG MED PRAKTISK ERFARING
Du har sandsynligvis erfaring fra en lignende stilling, gerne i en international virksomhed – og hvis du allerede har viden inden for byggeindustrien i Tyskland, er det et stort plus. Alternativt er du uddannet indenfor salg/kontor eller arbejder i et byggemarked/detailvirksomhed, hvor du drømmer om at prøve kræfter på “den anden side af bordet”.
For dig er en struktureret arbejdsmetode elementært, og du mister ikke overblikket, selvom opgaverne er mange, og tiden er knap. Du føler dig hjemmevant i IT og har prøvet kræfter med CRM- og ERP-systemer, og du bruger mail som en naturlig kommunikationskanal. Udover at være en dygtig formidler på dansk, kommunikerer du på tysk i både skrift og tale, og du har kendskab til engelsk. Vigtigst er, at du er tillidsvækkende og imødekommende og sætter en ære i et højt serviceniveau samtidig med, at du evner at stå fast.
ÅBEN KULTUR, HVOR DER LÆGGES VÆGT PÅ PROFESSIONALISME OG LOYALITET
Hos Skamol brænder vi for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Du får naturligvis en grundig intern oplæring, der inkluderer introduktion til Skamols produkter og forretningsgange.
Vi tilbyder en uformel atmosfære præget af teamwork, hvor høj faglighed og effektive arbejdsgange sikrer både menneskelig og faglig opbakning til løsning af opgaver.
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Internal Sales Coordinator Marie Louise Hansen på tlf. +45 23 74 49 33.
Skamol
Skamol supplies unique systems for buildings and industries to protect the planet by reducing energy consumption and emissions of greenhouse gases; and protecting people from fire and create healthier indoor climate.
Skamol is owned by Etex, who is a global pioneer in lightweight construction, inspiring people to build safe, sustainable, smart, and beautiful buildings. Our purpose, Inspiring Ways of Living, underpins everything we do. We want to inspire people around the world to build living spaces that are safe, sustainable, smart and beautiful. This is why we focus on effective lightweight solutions that enable people to build faster, better and more sustainably.
To learn more please see www.skamol.com and www.etexgroup.com